13-05-2022 | Jytte Tobiasen

Gode resultater ved UDM 2022

         

 

Fotos og tekst: Bo Børsen Hansen, 11.5.2022

Gustav Højslet vandt ved det i Ribe i weekenden netop overståede DM for ungdom 3 gange bronze.

I yngre drenge single blev det til bronze efter knebent nederlag til den lokale rival fra Esbjerg, Malik Severinsen, som i øvrigt tabte finalen til Jonathan Blom fra Frederiksberg.

Gustav dannede yngre drenge double par med netop Jonathan Blom fra Frederiksberg, men parret tabte semifinalen til Emil Hasselbalck, Virum og Malik Severinsen fra Esbjerg. Gustav fik således endnu en bronzemedalje.

Endelig vandt Gustav også bronze i yngre drenge/pige mixed med Filippa Mickelberg fra Greve.

Flotte resultater af Gustav, tillykke.

 

Afslutningsvis skal det fra DM stævnet nævnes at Louise Andersen returnerede til sin fødeby Ribe. , Louise spiller i dag for for Greve.

Louise vandt DM guld med makker Mikkel Skovborg Andersen, Roskilde. Endelig vandt Louise bronze i U21 single efter knebent nederlag i 7. og afgørende sæt til Mille Stoffregen fra Silkeborg.



Du skal være logget ind for at kommentere på artiklen Log på

© 2005 - Ribe BTK