01-03-2019 | Knud

LM 2019 i Vejen

 

Husk at sidste frist for tilmelding til LM er på tirsdag den 5/3-2019

 

I skal være opmærksom på at hvis man tilmelder sit barn, og de ønsker at overnatte i Vejen, så skal der være en forældre som er hos de unge denne weekend, og overnatter sammen med dem.

 

Klubben har desværre ikke nogle vi kan sende med pga anden aktivitet.

 

Endvidere vil der under stævnet være brug for bordvagter, som også skal varetages af forældre/seniorspillere, men mere omkring dette senere…..

 

Med venlig hilsen

Knud Andersen

 

Tidligere tekst:

 

"Kære spillere og forældre !

 

Der inviteres hermed til Bordtennis landsmesterskaberne 2019, som afholdes i Vejen idrætscenter 29.-31. Marts 2019

Dette stævne er et rigtig ”klubtur” stævne, hvor alle kan deltage, da der er rækker lige fra de ældste veteraner til de mindste minipuslinge på mange forskellige niveauer.

 

Priser kan ses i vedhæftede.  Se her  Landsmesterskaberne er baseret på sammenhold og derfor er priserne inkl. overnatning og kost, uanset om man benytter sig af dette. Som noget nyt i år har Senior og veteran mulighed for at tilmelde sig

 

For at få rigtig mange tilmeldinger, da giver Ribe BTK kr. 150,00 i tilskud pr. ungdoms deltager.

Dvs. der er en egenbetaling på:

 

kr. 425,00 for ungdomsspiller

kr. 700,00 for senior & veteraner. ( Uden overnatning )

 

For denne pris får man:

 

-       Overnatning i klasselokale på skole ved siden af hallen ( Kun for ungdomsspillere )

-       Fuld forplejning fra lørdag morgen til søndag middag

-       Deltagergebyr

-       Adgang til svømmehal lørdag

 

Denne pris er uanset om man benytter sig af overnatning eller ej

 

Som noget nyt i år har forældre mulighed for at tilkøbe mad, det samme som spillerne. Prisen for dette er kr. 350,00. I bedes give besked ved tilmelding om i ønsker at benytte jer af dette.

 

Da der samme weekend er spillere afsted til stævne i Tyskland, samt holdkampe for vores divisionshold, vil det ikke være muligt at sende træner/leder med, så der må gerne være forældre som tager med…..

 

Tilmelding senest den 5. Marts til undertegnede skal respekteres..

Med venlig hilsen

Knud Andersen

Ribe BTK "

 

 

 



 
 
 
 
 
 

 



Du skal være logget ind for at kommentere på artiklen Log på

© 2005 - Ribe BTK