24-01-2019 | Jytte

Top 12 2019

 

I weekenden den 26. – 27. januar 2019 er Ribe BTK vært for Bordtennis Top 12 for ungdom.

Top 12 er en turnering, hvor landets formentlig 12 bedste bordtennisspillere indenfor 6 aldersklasser spiller alle mod alle. Der er således 72 deltagere fra hele Danmark. Der spilles på 12 borde i Ribe Fritidscenters hal 1.

 Fra Ribe deltager juniorspiller Louise Andersen i Dame U21/juniorrækken. Louise har gode chancer for en rigtig god placering.  Det kan oplyses, at Louise spiller sine elleve kampe , lørdag kl. 11:00, 12:30, 14:30, 16:00, 17:30, 19:00, søndag kl. 10:00, 11:30, 13:30, 15:00, 16:30.

Turneringen starter lørdag kl. 10, sidste runde spilles lørdag kl. 19. Søndag startes kl. 9, sidste runde kl. 16:30. Herefter endelige resultater og præmieoverrækkelse. Resultaterne kan følges her

Ribe BTK håber, at mange af klubbens medlemmer og andre interesserede vil lægge vejen forbi Ribe Fritidscenter for her at se bordtennis på et meget højt niveau.

På billedet: Ribe BTKs Louise Andersen. 

 



Du skal være logget ind for at kommentere på artiklen Log på

© 2005 - Ribe BTK