10-09-2018 | Jytte

Åbent hus 60+

 

Udklip fra Jydske Vestkysten 10.9. 2018:

"Ribe Bordtennisklub vil have seniorerne med

 

Bordtennis

Ribe: Sammen med DGI og Dansk Bordtennis Union vil Ribe Bordtennis tirsdag den 11. september kl. 9-12 invitere alle interesserede borgere i aldersklassen 60 + på et inspirationsbesøg i multisalen i Ribe Fritidscenter. Her vil medlemmer af klubben vise klubbens faciliteter frem samt fortælle om bordtennissporten over en kop kaffe.

Baggrunden er et nyt koncept fra DGI kaldet Bat 60 +, der skal lokke flere seniorer til at gribe battet og spille bordtennis. 42 klubber har tilmeldt sig årets kampagne med åbent hus en hverdag i uge 37.

Hos Ribe Badmintonklub vil man fortælle om, hvordan en træningsseance spænder af. Der bliver naturligvis også muligheder for at prøve at spille. Der vil blive fortalt om de arrangementer, klubben deltager i rundt i landet fx Esbjerg Bordtennisklub, Århus Bordtennisklub, Silkeborg og ikke mindst klubbens egne stævner med deltagelse af alle de nævnte klubber.

Desuden fremhæver Ribe BTK det sociale samvær og selvfølgelig værdien af at bevæge sig og få vedligeholdt det fysiske velvære. Klubbens veteranafdeling tæller i dag 40 medlemmer, og der spiller folk i Ribe BTK, der er fyldt 80 år, så alder er ingen hindring."

 

 



Du skal være logget ind for at kommentere på artiklen Log på

© 2005 - Ribe BTK